Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav din egen hårbøjle

DIY

by Panduro

Lav din egen hårbøjle

Lav en personlig hårbøjle i materialer og mønstre, du selv vælger. Hvorfor ikke et trendy sort hårbånd i velour eller en hårbøjle pyntet med perler? Både unge og voksne, drenge og piger kan lave deres egen festlige hårbøjle. Til at lime stoffet fast indvendigt på hårbåndet er det nemmest at bruge Panokitt Quick Glue, men til de øvrige detaljer kan man bruge limpistol. Når man skal klippe i stof, er det altid bedst at have en rigtig god stof- eller skræddersaks. Sådan laver du delene oven på hårbøjlen: Klip et nyt stykke stof ud: 18x45 cm, fold det ret mod ret, og sy det sammen langs langsiderne. Lad en åbning stå. Stryg stoffet, så sømmen kommer til at sidde midt på stofstrimlen. Lav stofenderne spidse ved at sy diagonale sømme i alle fire hjørner. Begynd ca. 10 cm inde på strimlen og sy ud mod midten af stofenden (ca. 1,5 cm fra midtpunktet på den korte side). Spidsens afslutning skal være ca. 3-4 cm bred. Klip stoffet af i hjørnerne, så der kun er et sømrum tilbage, og vend retten ud. Sådan sætter du den syede del fast på hårbøjlen: Lim den syede stofstrimmel fast oven på diademet. Brug sømmen som rettesnor for at få det lige over hele hårbøjlen. Fold enden, så den bliver lige så bred som hårbøjlens ende og lim fast. Klip et stykke bånd og lim det fast over hårbøjlens ende og om på bagsiden for at skjule det afklippede stof. Sy eventuelt en lille, vendt strimmel stof, du kan sætte fast oven på hårbøjlen som en lille knude.

Lav din egen hårbøjle

Sådan gør du

  • 1

    Klip et stykke stof ud: 5x45 cm.

  • 2

    Lim fast på hårbøjlens inderside (fold kanterne opad mod retsiden).

  • 3

    Klip enderne rene.

  • 4

    Se tekst nedenfor om, hvordan du laver delene oven på hårbøjlen.

  • 5

    Se tekst nedenfor om, hvordan du sætter den syede del fast på hårbøjlen.

Flere krea-idéer
Trustpilot