Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav en adventslysestage med snoede lys

DIY

by Panduro

Lav en adventslysestage med snoede lys

Det er noget helt specielt at tænde lyset den første søndag i advent! Varm op til advent med din egen adventslysestage med søde træfigurer. Mal figurerne og dekorationerne helt efter dit eget hoved, og så kan du vælge at lime dem fast eller lade dem være løse, så du kan flytte rundt på dem efterhånden. Støb dine egne twisted candles med en støbeform, og så er du klar til at fejre advent.

Husk blot at slukke levende lys, hvis du forlader rummet.

Lav en adventslysestage med snoede lys

Sådan gør du

  • 1

    Lysestage: Mal de forskellige dele af trælysestagen, som du vil have dem med hobbylak. Du kan fortynde de forskellige farver med hvid farve for at få lysere nuancer. Skru lysholderne fast i lysestagen. Det er vigtigt, at der er ca. 7 cm afstand mellem lysene. Sæt dyrene og dekorationerne fast i lysestagen med lim eller hæftemasse. Derefter kan du sætte lysestagen sammen som en cirkel eller som et S.

  • 2

    BEMÆRK! Husk følgende, når du smelter lysmasse:
    Smelt altid støbemasse i et vandbad og ALDRIG i en gryde direkte på komfuret. Hæld ALDRIG koldt vand på varm støbemasse (massen kan sprøjte og give brandskader). Hav altid et grydelåg parat som ekstra sikkerhed. Hæld ALDRIG støbemasse i afløbet.

  • 3

    Sådan støber du snoede lys:
    Åbn lysformens skruer, og placer vægen midt form. Lad 10 cm væge stikke ud i hver ende. Skru derefter formen sammen igen. Bind vægen ved toppen af formen. Tryk lidt hæftemasse fast ved åbningen i toppen, så lysmassen ikke kan løbe ud. Sæt den anden ende af vægen omkring en vægenål. Vend lysformen på hovedet, og sæt den fast mellem robuste genstande.

  • 4

    Hæld bivoksen i et smeltekar, som du placerer i en gryde, der er halvt fyldt med vand. Sæt gryden med vandbad på komfuret, og smelt lysmassen. Bland pigmentfarve i, når lysmassen har nået en temperatur på 82 til 93 °C. Bland en smule pigment i ad gangen, og tænk på, at farven bliver mørkere, når lysmassen er kølet af. Hæld lysmassen i lysformen, når pigmentet er smeltet.

  • 5

    Lad lyset køle langsomt af. Klip knuderne af, når lysmassen er stivnet og kølet af. Hvis lyset ikke slipper formen, kan du lægge formen i køleskabet et stykke tid. Lysmassen trækker sig sammen i kulden, og så er det nemmere at tage lyset ud af formen. Tip! Hvis du ikke er tilfreds med lyset, kan du smelte massen igen og støbe den om.

  • 6

    Spray lysene med spraylak, hvis du vil have en blank finish.

Flere krea-idéer
Trustpilot