Lav sjove, kreative projekter sammen med børnene! En voksen skal hjælpe med at dele og lave huller i styroporkuglen. Vi anbefaler, at man maler med vores Svanemærkede Ready Mix Tempera-maling. Brug en elastisk tråd til ophængning, så goplerne kan vippe lidt op og ned, når de er hængt op.
Del forsigtigt en stor styroporkugle i to dele med en skarp kniv. Mal den, og lad den tørre.
Lav et hul lige igennem midten af halvkuglen med for eksempel en skarp blomsterpind.
Klip et stykke elastiksnor til, og bind en perle fast i den ene ende. Træk snoren gennem hullet, så perlen kommer til at sidde på den flade side af halvkuglen. Det er goplens underside.
Sno piberensere omkring en pensel eller en træpind, så de får en pæn form. Sæt piberenserne fast på undersiden af goplen som farverige tentakler.
Lim øjne på.