Er din familie af den opfattelse, at "less is not more"? I så fald er det her julepynten for jer! Resultatet bliver en juletræskugle med masser af bling og dekorationer, som straks bliver et blikfang på juletræet.
Brug en transparent juletræskugle i glas eller plast.
Find masser af fine perler, vedhæng og charms frem, som du vil pynte kuglen med. Du kan også bruge bogstavperler eller talperler, hvis du vil skrive noget.
Fjern evt. små metalløkker af vedhængene ved hjælp af en smykketang.
Brug et varmebestandigt underlag som beskyttelse, og varm limpistolen op.
Bemærk! Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varm, så vær forsigtig.
Lim en dekoration fast ad gangen med limpistolen, indtil hele juletræskuglen er dækket.
Bind et fint satinbånd fast foroven i det lille metalvedhæng til ophængning. Bind også en sløjfe fast som sidste pift.