Lav påskepynt og hygge med rørperler! Skab en fin kontrast ved at stryge kaninen meget hårdt, så perlerne smelter helt sammen, og lad påskeægget, som kaninen holder, være ustrøget på den ene side med synlige perler.
Lav en kanin eller en valgfri figur på en firkantet perleplade.
Trin 1: Læg et stykke strygepapir over perlerne, og stryg kaninen sammen på den ene side med strygejernet indstillet på højeste temperatur.
Trin 2: Tag kaninen af perlepladen, og stryg den samme side med strygepapir imellem, indtil perlerne smelter helt sammen.
Trin 3: Vend kaninen, og stryg den anden side på samme måde med strygepapir imellem. Du skal altså stryge figuren meget hårdt, så perlerne smelter helt sammen.
Trin 4: Når du er tilfreds med strygningen, vender du den side, du synes er bedst, opad og bøjer armene ind, mens de stadig er varme. Husk, at du kan brænde dig, så brug noget beskyttelse mellem fingrene og de varme perler.
Lav et lille æg med perler, som kaninen kan holde, på en ægformet perleplade.
For at skabe lidt kontrast mellem den helt glatte kanin og ægget skal du nu kun stryge den ene side af ægget. Læg et stykke strygepapir over perlerne, og stryg ægget sammen på den ene side med strygejernet indstillet på højeste temperatur. Tag ægget af perlepladen, og lad det køle af under pres.
Lim ægget fast, så det ser ud, som om kaninen holder på det. Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varme.
Lim bevægelige øjne og en pompon fast som næse.