Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil julegaverne senest den 18/12 for levering inden jul 🚚.
Lav stjerner af piberensere

DIY

by Panduro

Lav stjerner af piberensere

Der er noget særligt ved julepynt, som man laver sammen. Med glitrende piberensere kan både børn og voksne lave smukke og personlige julestjerner til at hænge på juletræet. Stjernerne kan varieres i det uendelige med forskellig form på spidserne, forskellige farver og forskellige glansbilleder som dekoration.

Lav stjerner af piberensere

Sådan gør du

  • 1

    Du skal bruge 3 piberensere til en stjerne.

  • 2

    Fold 1 piberenser på midten, og sno enderne sammen. Fold piberenseren på midten en gang mere, og sno den sammen ved enderne igen, så du får 2 spidser. Gør spidserne runde, spidse eller ovale afhængig af, hvordan stjernen skal se ud. Gør det samme med 2 piberensere mere.

  • 3

    Lim de 3 foldede piberensere sammen oven på hinanden, så de danner en stjerne med 6 spidser.

  • 4

    Dekorer midten af stjernen med en rund cirkel af skinnende, hvidt papir, transparent papir eller silkepapir. Du kan klippe frynser i kanten omkring cirklen. Prøv også at klippe en strimmel af silkepapir, som du folder frem og tilbage. Til sidst limes enderne sammen til en cirkel. Lim papircirkelen fast på stjernen med et sødt glansbillede ovenpå.

  • 5

    Bind et stykke sytråd fast i en af spidserne, så du kan hænge stjernen op på juletræet.

Flere krea-idéer
Trustpilot