Lav søde bordkort til bryllup og fest med akvarelfarve! Disse søde hjertekort er nemme at lave og virkelig fine som bordkort og borddekoration. Desuden ved alle gæster, hvor de skal sidde under middagen, og de kan få et lille minde med hjem fra festen. Husk at beskytte arbejdsoverfladen, inden du begynder at male. Vi anbefaler også, at du tester at stænke med hobbylakken på et andet papir, inden du kaster dig over alle dine fine hjerter.
Mal med rosa akvarelfarve på akvarelpapir (180 g). Påfør farven lidt ujævnt, så der bliver hvide strøg imellem. Fortynd farven med vand for at få lysere nuancer.
Klip hjerter ud.
Klip cirka 15 mm op forneden i midten af hvert hjerte. Fold den ene papirflig over den anden, så hjertet formes til en lille skål. Sæt det fast med lidt lim mellem fligene. Klip de små spidser af forneden på hjertet.
Dyp en gammel tandbørste i guldfarvet hobbylak. Ret børsten mod hjerterne, og træk fingeren over børsten for at give et stænk af guld. Lad det tørre.
Skriv til sidst gæstens navn med en guldpen langs den ene side af hjertet.