Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Mal kunst med akrylpenne

DIY

by Panduro

Mal kunst med akrylpenne

Limitless Marker gør det nemt at skabe kunst på din egen måde! Find inspiration blandt vores billeder, og tegn abstrakte mønstre, klatrende blomster eller måske et sjovt billede i tegneseriestil.

Mal kunst med akrylpenne

Sådan gør du

  • 1

    Vælg, om du vil tegne på hvidt eller sort lærred. Det afhænger af, hvilken baggrundsfarve du ønsker, dit motiv skal have.
    Tip! Med et sort lærred kan du skabe illusionen af neonlys. Klik her for at se, hvordan du tegner neoneffekt.

  • 2

    Find et motiv, eller tegn i fri hånd, og lad fantasien råde.

  • 3

    Tegn eventuelt motivet op med blyant først.

    Tip! Du kan bruge maskeringstape til at afdække flotte mønstre, bogstaver og andre detaljer – det vil sige, at du kan sætte tape der, hvor du ikke vil have farve, og når du trækker tapen af, får du flotte linjer uden farve.

  • 4

    Begynd at tegne dit motiv. Hvis noget skulle gå galt, kan du male over, når farven er tør.

  • 5

    Om Panduros Limitless Marker

    • Farven bliver permanent på sugende overflader, og du kan overmale mørke farver med en lysere pen.
    • Ryst pennen i 20 sekunder (hvis det er en helt ny pen), ellers er 4-5 sekunder nok. Sørg for, at proppen sidder godt fast, inden du begynder at ryste pennen. Ellers kan farven stænke.
    • Hvis det er første gang, du bruger pennen, skal du aktivere spidsen. Det gør du ved at trykke spidsen lige ned på et stykke papir. Tryk til, så spidsen føres 4-5 mm ind i pennekroppen. Så begynder spidsen at mættes med farve, hvilket kan tage op til 20 sekunder. Husk, at der kan komme en del farve under processen. Tør om nødvendigt spidsens sider af med køkkenrulle.
    • Opbevar pennene liggende og ikke i direkte sollys.

Flere krea-idéer
Trustpilot