Forvandl dine stenfund og løft dem op på et højere niveau med pouring-teknikken. Det er en sjov teknik, og vi garanterer, at alle vil være med til at prøve. Og så er det supernemt. Du begynder med at blande farverne i hver sit plastkrus. Bland dem med vand, så de bliver ligesom yoghurt i konsistensen. Mængden af maling, vi har brugt her, er nok til sten på mellem 5 og 10 cm. Det kan være en god idé at forberede tomme plastkrus, som stenene kan tørre på. Og! Hvis du ikke vil blive meget beskidt på hænderne, skal du bruge plastikhandsker. God fornøjelse med pouring!
Grundmal stenen med hvid eller sort Hobbylak Gloss.
Hæld én farve op pr. krus, fyld 1/4 af kruset. Brug 3-4 forskellige farver.
Dryp vand i hvert farvekrus og rør rundt. Malingen skal netop kunne løbe af ispinden.
Hæld farverne i et nyt, tomt plastkrus. Nu må du ikke røre rundt! Vend så forsigtigt det hele oven på stenen.
Lad det tørre i ca. 1 døgn.