Hvad med at male en gruppe skamler i matchende farver og bruge skabeloner til at lave flotte motiver og mønstre på dine møbler? Her har vi brugt Furniture Paint som basisfarve. Mal skamlen med flere tynde lag. Mal benene i en grå nuance. Til skabelonmønstret har vi også brugt Furniture Paint i samme grå nuance som til benene. Sæt skabelonen fast på skamlen med maskeringstape langs kanterne. Hemmeligheden bag skabelonmaling er at bruge meget lidt farve. Brug en skumgummiroller eller en duppesvamp, dyp den i farven og dup/rul det meste af farven af, inden du begynder at udfylde motivet. Det behøver ikke dække fuldstændigt. Lad malingen tørre (eller lyntør med en hårtørrer). Flyt skabelonen, og gentag eventuelt.