Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu tager det 5-8 hverdage pga. status på lager.
Sådan laver du øjne til din kæphest

DIY

by Panduro

Sådan laver du øjne til din kæphest

Lav smukke øjne i hobbyfilt til din kæphest! Når du bruger flere forskellige lag filt, får øjnene en fin, tyk struktur. Tilpas størrelse, form og farve på øjnene efter, hvad der passer bedst til din hest. Det kan være en god idé at prøve dig lidt frem, før du limer. Vi anbefaler, at du limer med limpistol. Husk bare, at spidsen bliver varm. Hvis du vil, kan du også give hesten lidt ekstra glimt i øjet med en flot dekorationssten.

Sådan laver du øjne til din kæphest

Sådan gør du

  • 1

    Tegn formen af et øje på sort hobbyfilt, og klip ud. Brug øjet som skabelon til at tegne og klippe et øje mage til.

  • 2

    Klip to lidt mindre øjenformer ud af hvid hobbyfilt. Lim dem fast som det hvide i øjnene på de udklippede, sorte øjne.

  • 3

    Klip to mindre cirkler ud af sort hobbyfilt. Lim dem fast som linser på det hvide.

  • 4

    Lim begge øjnene fast på kæphesten med en limpistol. Sy også nogle sting rundt i kanten, så øjnene sidder godt fast.

  • 5

    Klip to halvmåner ud til hvert øje af hobbyfilt. Vælg en farve på filten, som matcher hestens pels. Lim dem fast som øjenlåg over og under øjnene. Sy derefter kanterne fast foroven og forneden, så de sidder tæt ind mod hestens pels.

  • 6

    Tegn lidt glimt i øjet med en hvid Posca-pen, eller sæt en dekorationssten fast.

  • 7

    Sæt øjenvipper fast helt tæt ind mod øjenlågene som sidste finish. Vælg, om du vil have øjenvipper både oppe og nede.

Flere krea-idéer
Trustpilot