Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Sadl din kæphest op på en arbejdsbuk

DIY

by Panduro

Sadl din kæphest op på en arbejdsbuk

Hyp, hyp! Genbrug en gammel arbejdsbuk til at give din kæphest både krop og ben, den kan stå stabilt på efter jeres rideture. Mal bukken i samme farve som din hest, så de matcher. Du kan også dy en praktisk sadel til at lægge over din ponys ryg. Mønsterskabelonen kan downloades nedenfor.

Sadl din kæphest op på en arbejdsbuk

Sådan gør du

  • 1

    Mal en arbejdsbuk med møbelmaling. Bukken bruges bagefter som krop og holder til kæphesten.

  • 2

    Kæphestens manke: Bland to forskellige nuancer af gråt garn. Klip det af i ca. 50 cm lange stykker. Bind en knude i enderne af et stykke garn, og så den ene ende fast mellem hestens ører og den anden nede på halsen. Bind derefter garnet fast tråd for tråd til det fastsyede garnstykke. Når alle tråde er bundet fast, syr du dem fast på hesten. Lav en pandelok ved at binde stykker af garn fast mellem ørerne. Hvis du vil, kan du bagefter vikle garnet op, så manken bliver mere bølget og fyldig.

  • 3

    Øjne til kæphesten: Lim glasøjne fast med en limpistol. Klip halvmåner ud af filt, og lim dem fast som øjenlåg over øjnene. Sæt øjenvipper fast langs kanten af øjenlågene.

  • 4

    Sy en sadel: Fold sort bomuldsstof dobbelt, og tegn den største del af sadlen op efter mønstret (download nedenfor). Klip ud og zigzag kanterne. Læg vrangsiderne mod hinanden og sy sammen, men lad en åbning på 10-15 cm stå. Vend retten ud på stoffet, og stryg kanterne, så de bliver pæne og glatte. Sy åbningen til.

  • 5

    Fold et stykke stof dobbelt, og tegn den øverste del af sadlen op. Sy den på samme måde og fold den ud som den store sadeldel. Tegn sædet af, lidt mindre, på et stykke tykt filt, og klip det ud. Læg filtet ind i sædet, og stop kanterne foran og bagpå med vat. Sy en søm på maskine foran stopningen, som en halvmåne, så vattet bliver liggende fast bagtil. Gør det samme foran, og sy åbningen til.

  • 6

    Sy en metalring fast i hver ende af en læderrem. Læg remmen over den største del af sadlen, og sy den fast foroven. Sæt derefter sadelsædet fast ovenpå med burrebånd. (Du kan også vælge at sy eller lime sædet fast.) Sæt eventuelt et bånd fast under sadlen, så du kan binde den fast til bukken.

  • 7

    Lav en hale: Klip lange stykker garn af begge farver, og flet dem sammen til en hale. Hold fletningen sammen med en pæn elastik.

Flere krea-idéer
Trustpilot