Hunde og katte får man aldrig nok af! Mal din egen smarte lille buldog eller kat. Figurer af papmaché er lette at male og dekorere, og de vejer ikke så meget. Vi har brugt Hobbylak og malet med en flad bred pensel. Detaljerne er malet med en smallere pensel. Det er nemt at lave kattens prikker ved at dyppe penselskaftets spids i en smule farve og duppe det på. Lav hundens halsbånd af et fladt læderbånd, og tryk nitterne fast på båndet. Lim enderne af læderbåndet sammen under hundens hals. Hæng evt. et smykkevedhæng på halsbåndet. Katten har fået et halsbånd med spidse sølvperler af akryl, der er trukket på en elastiktråd. Bind enderne sammen under halsen. Brug halvrunde sorte perler som øjne, og lim dem fast.