Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Smink dig som natsort dæmon

DIY

by Panduro

Smink dig som natsort dæmon

Hjælp, en meteorit er slået ned og spreder forkullende dæmongift til alle, der nærmer sig! Lav denne megauhyggelige sminke, der er ved at tage over og forkulle hele kroppen og verden. Vil giften sprede sig, så det onde vinder over det gode inden halloween? Se filmen, og følg nedenstående trin, der viser, hvordan du meget nemt og effektfuldt sminker dig som forkullet monster. Tip: Farv den halve side af dit tøj med sort tekstilfarve for at forstærke indtrykket af dæmongiften, som er ved at overtage kroppen.

Smink dig som natsort dæmon

Sådan gør du

  • 1

    Blød farvebrikken op med lidt vand på en sminkepensel, inden du begynder at male. Sørg for, at malingen ikke bliver for flydende for at undgå, at den løber, når du maler.

  • 2

    Brug en blød applikator og fortyndet, sort ansigtsfarve til at lægge sort skygge undt om det ene øje.

  • 3

    Mal en sort kontur til en stor, lang mund på samme side af ansigtet som det malede øje.

  • 4

    Mal den halve side af ansigtet sort uden for mundens konturer.

  • 5

    Mal en rød, bølgeformet linje som tandkød lige inden for mundens kontur. Mal også lidt rødt lige under øjet.

  • 6

    Mal skarpe, hvide tænder ud fra det bølgeformede tandkød med en tynd sminkepensel.

  • 7

    Fremhæv de hvide tænder ved at male sort rundt om og mellem tænderne.

  • 8

    Mal lidt tynde, sorte streger som sorte flammer, der er ved at overtage den anden side af ansigtet.

  • 9

    Farv halvdelen af håret på samme side som det malede ansigt med rød hårspray.

  • 10

    Forkul halvdelen af hånden og fingrene på samme side som ansigtet med sort farve og en sminkesvamp. Husk, at farven smitter af, så det skal være din sidste finish, når du ikke skal røre ved andet.

Trustpilot