Disse stilfulde smykker er skabt af rocaillesperler og broderigarn. KVAST-ØRERINGE: saml et bundt broderigarn, L 20 cm. Tag en stav med ring, åbn ringen, før bundtet ind på midten, og luk. Læg bundtet dobbelt til en kvast, og bøj staven til en ring. Tag ca. 30 cm tråd, og sno den rundt om toppen af kvasten, så den bliver samlet og sidder fast. Klip trådene af, så kvasten bliver jævn. Hæng så kvasten på en ørebøjle. Lav den anden ørering på samme måde. ROCAILLES-HALSKÆDE: lav 11 små vedhæng med rocaillesperler på stave. Åbn creolerringen, og træk dem + rocaillesperler på. Luk creolerringen, og tryk creolerringens ophæng med en fladtang, så enden sidder fast. Tag ca. 50 cm kobbertråd, og sno den ene ende fast på ringen, træk nogle rocaillesperler på, og sno tråden fast på den modsatte side. Gentag, til du er tilfreds med perletrådene, og fæst enden. Sæt en O-ring på creolerringens ophæng, og træk kæden på.