Stencil mask bruges som skabeloner, bare omvendt, kan man sige. Skabelonerne anbringes på den overflade, der skal dekoreres, hvorefter du maler den over. Dermed forbliver motivet uden farve, mens området omkring skabelonen får farve. Stencil mask kan bruges på glatte, tørre og rene overflader. SÅDAN GØR DU: Løsn forsigtigt motiverne, og sæt dem fast på underlaget, fx et lærred eller et pudebetræk. Tryk motiverne godt ind mod underlaget. Læg et beskyttende lag indeni/under stofunderlaget, så farven ikke trænger igennem. Mal forsigtigt over motiverne med en bred pensel eller en skumgummiroller. Spar på farven, da den ellers kommer ind under motivet. Fjern forsigtigt motiverne, inden farven er helt tør, sæt dem tilbage på plastarket, og tør dem af med et stykke fugtigt papir eller vådservietter. Motiverne kan bruges igen.