Jeg har lavet en stilren halskæde af 2 grafiske former i Fimoler. SÅDAN GØR DU: Rul leret ud til en passende tykkelse (ca. 5 mm), og skær 2 sekskanter ud (eller en anden form, hvis du foretrækker det). Tykkelsen er vigtig. Du skal kunne lave et gennemgående hul på tværs af figuren. Brug en syl e.l. Du finder masser af godt værktøj i vores værktøjssæt til ler, art.nr. 102238. Varm ovnen op til 110°C, og brænd de udskårne figurer i 30 minutter. Tag dem ud, og lad dem køle af. Mål længden på den kæde, du vil bruge, og omtrent hvor figurerne skal være. De skal holdes på plads med krympeperler. Tag kæden, og træk den første krympeperle på. Knib den sammen der, hvor den første figur skal sidde. Træk derefter kæden gennem figuren, og sæt den på plads med endnu en krympeperle. Gentag dette med den anden sekskant/figur. Sæt låsen fast til sidst, og halsbåndet er klart til at blive båret med stolthed.