Denne lækre pude, der er strikket i effektgarnet Velvet Loop, er en rigtig hyggefavorit i sofahjørnet. SÅDAN GØR DU: (Forstykke til en pude, der måler ca. 40x40 cm). Slå ca. 24 m op på 10 mm strikkepinde. Strik glatstrik, til der næsten ikke er mere garn tilbage, og luk af. Sy stykket fast i en færdig pude eller et pudebetræk. Du kan også fortsætte med endnu et nøgle og strikke bagstykket. Fold det færdigstrikkede rektangel dobbelt, og sy det sammen langs to sider, læg en færdig pude i, eller sy din egen, som du fylder med vat. Sy derefter den tredje/sidste side sammen. Hvis du foretrækker at strikke med Quick Knit, strikker du over 18 pinde Quick Knit 22 cm (art.nr. 721755) eller 28 cm (art.nr. 100078), for at strikke et forstykke, der måler 40x40 cm. TIP 1: Se i pdf'en herunder, hvis du vil have tips til at sy pudebetræk. TIP 2: Pift puden op med en kvast eller to. Se den anden pdf herunder.