Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Sy et mundbind

DIY

by Panduro

Sy et mundbind

Sy dit eget mundbind efter dette enkle mønster. Da mange af vores kunder gerne vil sy deres egne mundbind, har vi designet dette mønster. Der er dog ingen dokumenteret effekt for, at det modvirker spredning af virus. Tænk på altid at holde afstand og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Sy mundbindet af mindst tre lag vævet stof, for eksempel bomuldsstof og elastikbånd. Mundbindet skal sidde tæt mod ansigtet og dække både næse og mund. Skift mundbind, hvis det bliver fugtigt, eller når du har taget det af ved måltider og lignende. Vask mundbindet ved 60 grader efter hver brug. Du kan læse mere om brug af mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Brug af mundbind og stofmundbind »

*Alle Panduros bomuldsstoffer tåler vask ved 60 °C, men kan krympe. Vask derfor stoffet, inden du syr.

Sy et mundbind

Sådan gør du

  • 1

    1. Vask stoffet ved 60 °C, før du går i gang.* Klip to stykker stof i målet 24 x 22 cm. (Mundbindets færdige mål sammenlagt er ca. 19x9 cm. Gør målene større eller mindre efter behov.) Sy en zigzagsøm rundt i kanten af de udklippede dele.

  • 2

    2. Læg stofdelene med vrangsiden opad, og pres folden som på skitsen. Fold delene ud, og vend dem med retten ud.

  • 3

    3. Fold stofdelene sammen som på skitsen, og pres dem.

  • 4

    4. Læg de foldede dele ret mod ret, og sy dem sammen med 1 cm sømrum. Lad en åbning på 7 cm stå midt på den ene langside.

  • 5

    5. Vend mundbindet med retten ud gennem åbningen. Sy eventuelt et stykke dobbelt piberenser ind i åbningens ene fold.

  • 6

    6. Sy en kanal i hver korte ende ved at folde 1 cm ind og sy en søm. Klip 2 stykker elastikbånd af, og træk dem gennem kanalerne. Prøv størrelsen, og bind båndene, så mundbindet sidder tæt mod ansigtet. Træk knuderne ind i kanalerne.

  • 7

    7. Fyld mundbindet med et lag tekstil, for eksempel et foldet stykke bomuldsstof eller et mellemlæg.

Flere krea-idéer
Trustpilot