Lav en farvestrålende og sjov blomsterbuket med lidt stof! Disse søde blomster er hurtige og nemme at sy ved hjælp af vores skabeloner. Blomsterne er søde som dekoration på bordet eller måske på børneværelset og skal aldrig vandes. En buket stofblomster er naturligvis også en perfekt værtindegave.
Download skabelonerne, og klip delene ud.
Klip blomster, stilk og blade ud i stof efter skabelonerne. Du skal bruge 2 stofstykker af hver blomst og blade.
Fold stilken på langs, og læg stofstykkerne til blomst og blade sammen retside mod retside. Sy stofstykkerne sammen med en lige søm med ca. 1 cm sømrum. Husk at der skal være en åbning øverst oppe og ved markeringen på den ene side af stilken. Lad der være en åbning ved markeringerne til blomster og blade.
Vend alle delene med retsiden udad.
Fyld blomsten og stilken med fyldevat.
Stryg bladet, og sy en lige søm fra retsiden langs midten af bladet.
Før bladet ind i åbningen på siden af stilken, og sy det fast i hånden.
Læg stilken ind i blomsten, og sy den fast i hånden.
Sy små uldbolde fast øverst på blomsten som dekoration.