ZIG Scroll & Brush pen, sort dobbeltspidspen, hvor den ene ende har en penselspids og den anden en skrå spids. Penselspidsen giver brugeren stor frihed til at male og skabe bløde og fleksible strøg, mens den skrå spids er god til både brede og tynde, præcise linjer. Pennen indeholder vandbaseret pigmentblæk uden xylen, som er fotosikkert, syrefrit, lugtfrit, arkivbestandigt og vandfast efter tørring. Blækket klatter ikke og trænger ikke igennem papiret med undtagelse af det allertyndeste papir. Bemærk: En dobbeltspidspen skal opbevares vandret. Hvis den ikke opbevares korrekt, bliver en af spidserne tør og ubrugelig.