Daler-Rowney Graduate Acrylic – starter set er udviklet og fremstillet i England og indeholder samme intensive pigment som deres System3, men i en noget lavere koncentration. Farverne er vandbaserede, hurtigttørrende, lysægte og permanente (3-4 stjerner for de fleste farver). Bindemidlet indeholder akrylresin, som giver en cremet medium body/viskositet. Et andet fint aspekt ved farverne er deres alsidighed – de er gode på mange forskellige typer overflade både inde og ude og til mixed media-teknikker. Emballagen indeholder fem farver a 120 ml – Titanium white, Primary yellow, Primary red, Primary blue og Black.