- Her har vi samlet alt, hvad du skal bruge for at springe ud i det
- Farver, pensler, staffeli, lærreder og diverse tilbehør
- Velkommen til oliemaleriets klassiske (og lidt skræmmende) verden!
- Følg altid oplysningerne på produktets etiket.
Jo, du tør godt kaste dig ud i at male med oliefarve!
Essential oil colour kit er udviklet netop til dig, der har lyst til at begynde at male med oliefarve – men ikke har haft mod til det endnu. Oliefarvens verden kan i første omgang virke skræmmende, det ved vi godt! Sære pigmenter, dyre pensler og kompliceret tilbehør. Det er ikke så mærkeligt, at det nogle gange forbliver ved drømmen.
Men sådan behøver det ikke være – her har vi faktisk samlet alt, hvad du skal bruge for at tage det første skridt uden at blive ruineret eller forvirret. Gode farver, gode pensler og godt tilbehør – alt i en pakke:
- 12×12 ml oliefarve i klassiske basisfarver: zinc white, lemon yellow, vermillion hue, scarlet, yellow ochre, burnt sienna, raw umber, emerald green, viridian hue, lake blue, phthalo blue og lamp black. Klassiske engelske navne på farver med 400 år på bagen. Dem vil du støde på mange gange under din rejse.
- 1 stretched canvas / lærred på 24×30 cm med 1,7 cm dybde. Lærredet har medium struktur (den mærker du med fingerspidserne) og er trukket på en ramme af fyrretræ og hæftet på bagsiden. Grundet 3 gange, fremstillet af 100% syrefri bomuld, 330 g/m2.
- 1 tyndt canvas panel / malerlærred på 24×30 cm opspændt på en kraftig papskive. Grundet 3 gange, fremstillet af 100% syrefri bomuld, 250 g/m2.
- 3 oliepensler med langt, sort skaft og syntetbørster: round no. 2, round no. 10 og flat no. 8 samt 3 malerknive med træskaft. 75 ml Winsor & Newton penselvask, som også fungerer som fortyndingsmiddel, medfølger også.
- 1 klassisk, trebenet bordstaffeli i lille format, fremstillet af lyst træ (19×16×39 cm med udfoldede ben) og en klassisk træpalet (20×30 cm) med tommelfingergreb.