- Følg altid oplysningerne på produktets etiket.
Tie-dye-kit, et sæt med vandbaseret og ekstra tyndtflydende tekstilfarve til den populære, batikbaserede vikleteknik Tie-dye. Forvandl gamle T-shirts, håndklæder eller strømper til noget helt nyt! Sættet indeholder 4 farver a 100 ml: 4 plastpipetter og 25 gummibånd. Farverne er kun beregnet til hvide eller lyse tekstiler af bomuld. Inklusive en vejledning i tie-dye.
- Dæk arbejdsoverfladen med plast, og brug plasthandsker. Genstanden skal være vasket og fugtig, når du begynder. Rul, sno eller fold stoffet på den ønskede måde, og sæt så gummibånd på med et par centimeters mellemrum. Dryp de ønskede farver på med pipetterne omkring genstanden, og lad områder stå uden farve – farverne spreder sig. Tryk så godt med hånden der, hvor du har dryppet farve på, så farven trænger rigtigt ind. Lad det tørre i 1–24 timer, og fjern derefter gummibåndene. Hæng den farvede genstand op.
- Når farven er tør, skal den fikseres med strygejern på bomuldsvarme i 5 minutter. Den kan også fikseres i ovnen ved 150°C (stoffet må ikke røre varmeelementet) – men det forudsætter, at genstanden ikke har knapper/elastik/detaljer, som ikke kan klare ovnvarme. Genstanden bør derefter vaskes ved maks. 40°C og stryges ud- og indvendigt. Vaskes separat de første gange.
Tie-dye kit Dusk – Blå, sort, turkis og lilla.