Retro-campingvogn af træi miniatureformat – 9,5x23 cm, højde 15 cm. Døren kan åbnes og lukkes. Perfekt til dit eget miniatureland eller andre små, fine arrangementer. Måske vil musene på campingferie? Mal og dekorer den lige efter dit eget hoved, der er så godt som uendelige muligheder. Velbevaret retro? Hippiestil med malede blomster og et budskab om San Francisco? Overmalet med akrylpenne og pangfarvede vinduer, som du laver af plast fra en gammel emballage? Et drømmescenarie, når man er vild med at udtrykke sig med farver og materialer. Slib med sandpapir der, hvor det er nødvendigt, grundmal og så er det bare af sted ud i det blå.