Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.

Hvad er upcycling & genbrug?

Det engelske begreb upcycling, der kaldes opbrug på dansk er en kreativ genanvendelse af det gamle og slidte. Til forskel fra recycling, der betyder genbrug, altså at man omdanner materialer for at skabe nye produkter. Med upcycling bruger du din kreativitet til at give ting og sager, møbler og tøj, der har mistet deres værdi, et nyt liv. En gammel og slidt trøje kan for eksempel få et nyt liv med broderier og tekstilfarve og et loppefund kan få et personligt præg med nye, flotte farver.

3 måder at upcycle på

Fornyelse af møbler & ting

En gammel stol kan få et helt nyt liv, hvis du udskifter stoffet og maler den med møbelfarve. En reol kan blive supertrendy med effektfuld kontaktplast. Find din indre designer og indretningsekspert frem og brug al din fantasi til at gøre dit hjem meget mere personligt.

Genbrug af tøj og tekstiler

Design med genbrug! Et par slidte jeans, der har set sine bedste dage, kan blive som nye med kreative korsstingsmønstre og en T-shirt kan redesignes og blive supertrendy. Når du genbruger og genanvender har du frit spil til at skabe i din egen, personlige stil.

Genbrug skrald

Med kreativt genbrug kan du tilføre værdi til ting og sager, du ellers havde smidt ud. Tag for eksempel en toiletrulle… dette stykke affald er bare så velegnet til at skabe både sjove og nemme krea-projekter med. Brug din fantasi og giv de mest utænkelige ting et helt nyt liv.

Genbrug din æske

Det bedste materiale at være kreativ med er det, der allerede findes. Når du bestiller fra vores webshop, modtager du din ordre i en æske, der med lidt fantasi kan blive til noget helt andet. Lav et dukketeater eller en væv, byg et kattehus eller forvandl kassen til en dukkeseng. Her har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du kan genbruge dine æsker.

Udvalgte favoritter
Trustpilot