Du kan bruge transferpapir til at lave personlige T-shirts og trøjer med fototryk. Tænk f.eks. at kunne vise og bære dit elskede kæledyr med dig hele dagen – det er da fantastisk! Hvis du har fået en genstridig plet, kan du i stedet skjule den med et sødt tryk. Byg derefter videre på dit design med enkle broderisting og en sød sløjfebroche.
Vask det tøj, du skal dekorere.
Udskriv et billede eller et foto, du kan lide, på transferpapir til mørke tekstiler.
Klip billedet ud, og stryg det fast på trøjen efter anvisningerne på pakken.
Tråd en stor stoppenål med bomuldsgarn, og broder lange sting med cirka 1 cm afstand langs halsudskæringen og ærmernes kanter. Hæft enderne.
Trøjen tåler nu maskinvask ved 40 °C og skal vaskes med vrangen ud.
Bind en sløjfe af et satinbånd. Klip enderne skråt af. Smelt derefter enderne forsigtigt med en tændstik, så de ikke trevler op.
Lim sløjfen fast på en broche, så du kan tage den af, når du skal vaske trøjen.