Hvis du holder af en varm og hyggelig stil i dit hjem, kan du måske lide det folkloristiske look. Vi har ombetrukket den gamle skammel med smukke stoffer fra vores nye kollektion "Folklore Fusion" og malet benene med vores skønne Vintagemaling. Det giver en fin patchworkeffekt at sy flere stofstykker sammen i en skøn blanding af farver og mønstre. SÅDAN GØR DU: Vask skamlens ben, mal dem med vores Vintage Furniture paint, og lad det tørre. Her har vi valgt en antikblå farve. Sy forskellige stoffer sammen i uregelmæssige størrelser til et helt stykke, som dækker hele hynden. Husk, at det skal være stort nok til, at det kan foldes ind på undersiden. Hæft stoffet fast på undersiden med en hæftepistol. Fold hjørnerne ind, så det ser pænt ud, og hæft dem fast. Klip overflødigt stof væk. Afslut med at dekorere med fine bånd og pomponer. Vi har brugt et smukt almuebånd og garnet Polar, som ligner kunstpels, og pomponerne er af Merinogarn.
De allermest enkle genbrugsprojekter kan også være det flotteste. Find nogle forskellige, aflagte keramikskåle frem, eller køb nogle billigt på et loppemarked. Vask og tør dem grundigt, og find så en glas- og porcelænspen frem. Her har vi lavet et grafisk mønster af nogle enkle streger. Når du har tegnet dit mønster, skal du bare lade det tørre og derefter hærde skålen i ovnen. De er meget anvendelige til smykker og andre småting. Læg ikke madvarer på den malede overflade.
Læg et stykke plast ind i T-shirten, så farven ikke trænger igennem til bagstykket. Beskyt arbejdsoverfladen med plast, og læg T-shirten så glat som muligt. Udskriv teksten "look cool" fra vores pdf, og læg udskriften ind i T-shirten, så den kan ses igennem stoffet. Brug udskriften som skabelon, så du ved, hvor du skal sætte prikkerne. Tag en blomsterpind eller en anden smal, rund genstand, og lav prikker i forskellige farver efter teksten. Lad farven tørre, og fiksér med strygejern ifølge brugsanvisningen.
Læg et stykke plast ind i T-shirten, så farven ikke trænger igennem til bagstykket. Beskyt arbejdsoverfladen med plast, og læg T-shirten så glat som muligt. Skriv den store tekst med maskeringstape eller almindeligt tape. Skriv teksten nedenunder med smeltelim (undgå at limpistolens spids berører trøjen). Stænk derefter farver i forskellige kulører på T-shirten med en pensel. Lad farven tørre, træk tapen af, og fjern smeltelimen. Fikser farven med et strygejern ifølge brugsanvisningen.
Giv dine gamle møbler nyt liv. En gammel stol, et loppefund, morfars skab, eller hvad du ellers har - alt kan blive som nyt igen, bare ved at få en ny farve. Godt begyndt er halvt fuldendt - vask den gamle overflade af med grundrens, og slib den. Kom grunder på efter behov. Mal med "Furniture Paint" til indendørs træværk, hvis du ønsker en halvblank overflade og lidt stærkere nuancer. "Vintage Furniture Paint" er beregnet til træ, mdf, gips m.m., hvor du ønsker en mat overflade og lidt afdæmpede nuancer. Husk at lade farven tørre, så længe som det anbefales. Se flere tips i vores gratis vejledning Upcycling.
Vi viser 50 af 118 Artikler