Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Produktet er nu i din varekurven

Varekurv

Alt det du vil vide om at gipse og støbe

Vil du vide mere om støbning? At arbejde med gips og støbning er noget for alle, der elsker at skabe noget med hænderne. I vores guide til støbning er der noget for enhver, både nybegynderen og den mere øvede. Du får idéer og gode råd til sjove projekter og flotte dekorationer af materialer som gips og beton.

Vælg gips efter det ønskede resultat

Når man støber med gips, bruger man normalt gipspulver, som blandes med vand og derefter fordeles i forme. Gipsen kan derefter males og dekoreres som du vil. Der findes forskellige slags gips – se oversigten nedenfor, der hjælper dig med at vælge den rette gips til dit projekt.

Hobbygips

Hurtigtørrende gips, der er velegnet til støbning i forme. Hobbygips får en glat, finkornet overflade, men bliver mere grå end fx hvid alabastergips, når den tørrer.

Alabastergips

Hurtigtørrende gips, der også er velegnet til støbning i forme. Gipsen er finkornet og får en glat overflade, der let kan males på.

Stengips

Ønsker du en mere tung og holdbar gips, bør du vælge stengips. Den er især velegnet til udendørs projekter og dekorationer.

Der findes naturligvis også…
…gipsgaze!

Udover at gipsgaze kan bruges til brækkede ben og arme, er den meget populær til forskellige kreative projekter. Gipsgaze består af gazebind, der er forbehandlet med gipspulver. Ved at dyppe gipsgazen i vand, og beklæde en form, kan du skabe forskellige sjove projekter som fx ansigtsmasker, skåle og skulpturer.

Betonstøbning – DO’s and DON’Ts

Beton får en flot, rå overflade – og det er slet ikke svært at støbe i beton. Du kan støbe i næsten hvad som helst, bare du husker at fugtspærre med formgummi, hvis du støber i pap, der suger fugten til sig og let mister formen.

Sådan forbereder du betonstøbning:

  1. Vær klar med alle forberedelserne, før du begynder at blande. Beton stivner nemlig hurtigt, allerede efter ca. 30 minutter.
  2. Beton støver meget. Derfor anbefaler vi, at du udfører arbejdet udendørs.
  3. Beskyt og afdæk tøj, hud og arbejdsbordet. Brug plasthandsker og mundbind. Undgå at få blandet beton på huden.
  4. Rengør værktøj og redskaber straks efter brug. Stivnet gips er svær at fjerne.
  5. Formene rengøres med opvaskemiddel og vand, så snart du er færdig.

Husk at

Smøre alle flader ind i olie, så betonen slipper let.
Det gælder især, når du støber i forme af plast, metal eller andre hårde materialer.

STOP! Færdigblandet beton…

…må IKKE hældes i afløbet!

Lav forme af formgummi

Hvad er formgummi?

Formgummi er flydende latex, som du kan lave dine egne, tynde forme af til støbning af små skulpturer eller dekorationer af gips samt forme til lysstøbning.

Husk – når du arbejder med formgummi

  • Antallet af lag, der skal pensles på genstanden, afhænger af dens størrelse og hvor kraftig du ønsker, at formen skal være. Jo flere lag, jo brunere bliver formen.
  • For at fremskynde fremstillingen af formen, kan du tilføre et stykke gazebind efter 3-4 lag formgummi, fortsæt herefter med at pensle flere lag formgummi på.
  • Undgå at bruge din fineste pensel til formgummi. Det kan være svært at få penslen helt ren igen efter brug.
  • Husk at alle redskaber, pensler og værktøj skal rengøres med en lunken sæbeopløsning, straks efter brug.
  •  

    Sådan laver du en form af formgummi

    1. Dyp genstanden, som du vil lave en form efter, i en skål med formgummi, eller stryg formgummi på genstanden med en pensel.
    2. Sørg for at pensle formgummi et par centimeter udenfor selve formen, rundt om bunden, så der dannes en kant, som formen kan hvile på, når du sidenhen skal støbe i den.
    3. Stil formen lige på en plastpose og lad laget af gummi tørre.
    4. Dyp/stryg et nyt lag formgummi på – og lad tørre. Gentag til du har nået det ønskede resultat.
    5. Efter 10-20 lag, afhængig af genstandens størrelse, er formen klar. Når den har tørret helt, trækkes formen forsigtigt af.
    6. Formen er klar til brug. Nu kan du støbe gips, beton eller lys i den.

    HELD OG LYKKE og god fornøjelse med støbningen!

    Trustpilot