Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Støb med Jesmonite: marmoreret fad med guldflager

DIY

by Panduro

Støb med Jesmonite: marmoreret fad med guldflager

Støb et marmoreret fad med guldflager i Jesmonite. Bladguld er godt at bruge, når du støber med Jesmonite. Tryk små stykker fast der, hvor du vil have dem i formen. De sidder fast og bliver siddende, når massen kommer på. Jesmonite er lidt af et kamæleonmateriale. Det kan farves, så det ligner andre materialer som marmor med terrazzoeffekt eller marmoreret overflade. Det er mere slagfast end gips og mindre groft i strukturen end beton. Materialet er uden opløsningsmidler og gengiver fine detaljer. De færdige resultater kan bruges både indendørs og udendørs, men kræver beskyttelseslak for at modstå vejr og vind.

Værd at vide, inden du begynder:

Alle materialer skal vejes, også væsken. Derfor er vægten din bedste ven, når du støber med Jesmonite. Dæk vægten med plast, så du undgår at få Jesmonitepulver eller vand på den. Jesmonite størkner efter ca. 5 minutter, så det er vigtigt at forberede arbejdet grundigt, inden du går i gang. Overvej, hvilke farver du vil have, og bland pigmentet i væsken. Tilføj mere pigment efterhånden, hvis det er nødvendigt. Pulveret er hvidt og påvirker nuancen, når det kommer i væsken. Bank på beholderen med Jesmonitemassen, inden du hælder den i formen. Så forsvinder en del af luftboblerne med det samme. Bank på siden af støbeformen, når du har hældt halvdelen af væsken i. Så forvinder boblerne lettere. Træk med en blød pensel langs alle hjørner og sider inde i formen. Så kommer støbemassen ind i alle kroge, og du slipper for luftbobler. Brug en kniv, og skær forsigtigt alle skarpe kanter af, inden massen er stivnet helt. Vær omhyggelig, når du måler væske og pulver op, så forholdet bliver rigtigt. Stykker og smuler af Jesmonite kan bruges som dekoration i næste projekt. Ligesom med gips og andre støbemasser må overskydende masse ikke hældes i afløbet. Lav i stedet terrazzoflager til dit næste projekt. Hæld resterende Jesmonitemasse ud på et stykke plast, smør det ud til et tyndt lag med en pensel, lad det tørre, og bræk det i flager.

Vil du lave mere med Jesmonite?


Støb med Jesmonite: marmoreret fad med guldflager

Sådan gør du

  • 1

    Begynd med at se filmen under billedet af, hvordan du laver et marmoreret fad med guldflager. Jesmonite stivner hurtigt, så forbered dig grundigt, inden du begynder at blande støbemassen.

  • 2

    Læg små flager af bladguld i bunden af formen. Brug en pincet og en pensel til placere dem.

  • 3

    Til selve fadet skal der bruges 140 gram væske og 350 gram pulver. Alle materialer skal vejes, også væsken.

  • 4

    Ryst flasken med væsken, og vej den rigtige mængde af i en beholder. Husk, at der skal være plads til at blande pulveret i. Vej den rigtige mængde pulver af i en anden beholder.

  • 5

    Hæld pulveret i væsken, samtidig med at du rører rundt. Pisk ikke, så opstår der luftbobler.

  • 6

    Hæld en lille del af Jesmonitemassen over i et krus, og farv den med sort pigment til den farve, du ønsker. Pigmentet er meget farvemættet, og der skal kun bruges en lille smule. Når massen er ensartet, hælder du forsigtigt den sorte blanding tilbage i den hvide.

  • 7

    Hæld Jesmoniteblandingen ud i formen, så der opstår en marmoreret effekt. Hæld ikke det hele ud samme sted, men arbejd frem og tilbage for at få det bedste resultat. Sørg for, at blandingen kommer ud i alle hjørner og vinkler. Brug en lille pensel til at dække alle kanter.

  • 8

    Bank og slå forsigtigt på formen for at fjerne alle luftbobler. Eller invester i en vibrationsplade. Pladen fjerner effektivt boblerne og kan også bruges på gips, beton, resin eller andre støbematerialer. Efter ca. 30 minutter kan du forsigtigt trække formen af. Pas på, at ingen dele går i stykker, for Jesmoniten ikke er helt hærdet endnu.

  • 9

    Slib skarpe kanter forsigtigt med en slibeklud og vand, hvis det er nødvendigt. Lad det tørre ved stuetemperatur i et tørt miljø. Stil den gerne på en rist, så luften kan cirkulere rundt om din Jesmonitegenstand.

  • 10

    Efter 24-48 timer er Jesmonitegenstanden hærdet. Læg et lag lak på, så fremhæves farverne bedre og overfladen bliver mere robust.

Flere krea-idéer
Trustpilot