Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Cool julegaveindpakning

DIY

by Panduro

Cool julegaveindpakning

Så flot pakker man måske ikke alle julegaverne ind, men af og til skal din indpakning have et ekstra touch. Begynd med at pakke gaven ind i naturpapir, og mal hvide prikker på. Lad det tørre helt. Så laver du rensdyret. Tag en hvid piberenser og træk 3 trækugler (Ø30 mm) på, sæt piberenseren omkring pakken, så kuglerne havner øverst midt på. Sæt flere piberensere sammen, hvis det er nødvendigt. Rensdyrets horn laves af brune piberensere. Klip to stykker (ca. 8 cm) og to stykker (ca. 5 cm). Sno de korte stykker rundt på toppen af de lange stykker, og form dem til horn. Stik dem ned i hullet på den øverste kugle. Klip en rød træperle i to dele og brug den ene halvdel som næse. Lim den fast midt på den øverste kugle. Lim så to små sorte perler på som øjne (du kan også male øjne med sort farve). Tag en rød piberenser og sno den rundt som halstørklæde mellem den øverste og mellemste kugle. MERRY X-MAS er "skrevet" med foam stickers-bogstaver.

Cool julegaveindpakning

Sådan gør du

  • 1

    Pak pakken ind i naturpapir, mal prikker og lad det tørre

  • 2

    Træk 3 kugler på en hvid piberenser og sæt den rundt om pakken (flere, hvis det er nødvendigt)

  • 3

    Lav hornene af brune piberensere

  • 4

    Lim næse og øjne på

  • 5

    Sno en rød piberenser rundt som halstørklæde

Flere krea-idéer
Trustpilot