Giv julegaver og gaver som søde tasker! Her viser vi, hvordan du pakker en pakke ind som en stram pose omkring det, du skal give væk. Denne indpakning egner sig bedst til firkantede gaver. Se filmen, og følg trinnene for at lave dine egne gaveposer af almindeligt julegavepapir.
Mål ud, hvor meget papir du skal bruge. Papiret skal næsten dække undersiden af gaven og have masser af papir på oversiden.
Pak undersiden af pakken stramt ind som en almindelig gave. Brug gerne dobbeltsidet tape for at få en flottere finish.
Tape eller lim papiret sammen som en cylinder på oversiden.
Træk cylinderen sammen tæt midt på oversiden af pakken, og fold siderne ind som trekanter.
Læg pakken ned, og fold fra papirets øverste kant og ned mod pakkens overside med brede folder. Tryk folderne mod pakken, og fold de ydre flapper op mod toppen af pakken.
Fold folderne ud igen, og læg et satinbånd langs overkanten. Nu laver du de samme foldninger igen, men med satinbåndet liggende indeni. Når du har foldet til pakkens øverste kant, kan du binde satinbåndet sammen til en smuk sløjfe.
Klip enderne af båndet til, og så er du klar til at give den smukt indpakket gave.