Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu kan det tage lidt længere tid end normalt.
Pynt pakken med patchworkstjerne
diy logo

Pynt pakken med patchworkstjerne

Pak julegaver ind, som bliver til flot pynt under juletræet. Det bedste ved denne søde stjerne, som du syr som et lille patchworktæppe, er, at den kan bruges som juletræspynt igen hvert år til jul. Det bliver som en lille ekstra julegave i julegaven!

Vil du se flere indpakningstips?

Pynt pakken med patchworkstjerne

Sådan gør du

  • 1

    Du skal bruge 6 forskellige stoffer til din patchworkstjerne, 3 ensfarvede og 3 mønstrede stoffer.

  • 2

    Download og udskriv skabelonen til patchworkstjernen. Klip alle delene ud i stjernen, så du får 6 romber.

  • 3

    Tegn skabelonen af med skrædderpen to gange på vlieseline (mellemlæg med lim på den ene side), så du får 12 romber. Klip romberne ud.

  • 4

    Stryg to vlieseline-romber fast på hver af de 6 stoffer. Klip så romberne ud med 1 cm margen uden for vlieselinen. Fold stoffet omkring vlieselinens kanter ind, og stryg så stofkanterne holdes på plads.

  • 5

    Brug en sytråd, som matcher hvert stof, og sy små forsting eller risting, op og ned langs kanterne på alle de 12 romber.

  • 6

    Brug papirskabelonerne, og klip 6 romber ud i vliesofix (mellemlæg med lim på begge sider). Stryg et vliesofix-stykke fast mellem de to stofromberne, som har samme farve eller mønster. Gentag med alle stofromberne.

  • 7

    Sy de seks romber sammen til en stjerne med usynlige sting midt i stjernen. Sy også et satinbånd fast som vedhæng.

  • 8

    Pak din gave ind i fint ensfarvet papir.

  • 9

    Riv en strimmel af et stykke bomuldsstof, og bind en sløjfe omkring pakken sammen med din fine stofstjerne.

Flere krea-idéer
Trustpilot