Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu tager det 5-8 hverdage pga. status på lager.
Fold papirfigurer til halloween

DIY

by Panduro

Fold papirfigurer til halloween

Lav søde flagermus, græskar og spøgelser af papir! Det er et sjovt halloweenprojekt at lave sammen med børnene. Varier øjne, mund, tænder og hår for at gøre halloweenfigurerne personlige. Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varm, så vær forsigtig.

Fold papirfigurer til halloween

Sådan gør du

  • 1

    Download skabelonen, og klip figurerne ud.

  • 2

    Spøgelse: Tegn et spøgelse efter skabelonen af på et hvidt kartonark, og klip det ud. Klip en cirka 3 cm bred strimmel ud fra langsiden af et tyndt, hvidt A4-papir. Fold strimlen som en harmonika, og lim den fast som nederdel på spøgelset. Lim øjne fast, og klip mund og øjenvipper ud, som du også limer fast.

  • 3

    Græskar: Klip en cirka 3 cm bred strimmel ud fra langsiden af et tyndt, orangefarvet A4-papir. Fold strimlen som en harmonika. Sno harmonikaen sammen til en cirkel, og lim den sammen i enderne og på midten. Klip så en cirkel ud til et græskar. Lim øjne fast, og klip en stilk og mund ud, som du også limer fast. Sno en smal strimmel grønt papir, og lim den fast ved stilken.

  • 4

    Sur flagermus: Tegn en oval med hår efter skabelonen på sort karton, og klip den ud. Klip store vinger ud efter skabelonen, og fold dem som en harmonika. Lim så vinger fast på hver side af kroppen. Lim øjne fast, og klip øjnevipper og mund med tænder ud, som du også limer fast.

  • 5

    Glad flagermus: Klip en cirka 3 cm bred strimmel ud fra langsiden af et tyndt, sort A4-papir. Fold strimlen som en harmonika. Sno harmonikaen sammen til en cirkel, og lim den sammen i enderne og på midten. Klip små vinger ud i sort karton efter skabelonen, og lim dem fast på hver side af kroppen. Lim øjne fast, og klip mund med tænder ud, som du også limer fast.

Flere krea-idéer
Trustpilot