Er yndlingstrøjen tyndslidt på albuerne, eller er der måske allerede gået hul? Bare rolig, det er forholdsvis let at reparere. Du behøver ikke engang en symaskine, bare et dampstrygejern, nål og tråd og Vliesofix. Tænk cirkulært, og genbrug andet gammelt tøj i stedet for at købe nyt. Sæt reparationen fast med nogle enkle broderisting, så holder den længere.
Klip et stykke stof, der er lidt større end området, du vil reparere. Klip et næsten lige så stort stykke Vliesofix ud.
Indstil strygejernet på uld.
Læg limsiden på Vliesofixen mod bagsiden af stofstykket, du har klippet ud. Pres med strygejernet (uden damp) i ca. 5 sekunder.
Klip stof, der er havnet uden for Vliesofixen, og løse tråde af.
Fjern papiret fra Vliesofixen. Læg reparationsstrimlen på overfladen, du vil reparere, med Vliesofix-siden nedad.
Stryg motivet fast med strygejernet, indstillet på damp, mod reparationsstrimlen i ca. 8-10 sekunder.
Sy kanterne på reparationsstrimlen fast med dekorative sting i en kontrastfarve.