Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Lav din egen bolsjelampe
diy logo

Lav din egen bolsjelampe

Forvandl en almindelig bordlampe med glaskuppel til et ægte cirkusinspireret farvepift. Du får de fine bolsjestriber på lampen ved først at maskere med tape og derefter male hele lampen. Træk tapen af og voilà, nu har du en stribet lampekuppel, der ligner et lækkert bolsje!

Vil du gerne lave flere kreationer?

Lav din egen bolsjelampe

Sådan gør du

  • 1

    Lav en skabelon

    Mål lampekuplen fra toppen til bunden. Vores kuppel var 24 cm.
    Marker den målte længde på et stykke papir. Marker også midten af længden.
    Marker ud fra midtermærket, hvor formen skal være bredest. Til vores kuppel målte vi 1,5 cm på hver side af midtermærket. Dette afhænger selvfølgelig af lampens størrelse, så du må prøve dig lidt frem.
    Tegn to linjer fra det øverste mærke til de to ydre midtermærker, så du får formen af et spids blad.
    Fold papiret på midten ved midtermærkerne.
    Klip formen ud fra det dobbeltfoldede papir for at få en symmetrisk skabelon, der har en spids i hver ende.

  • 2

    Forbered lampekuplen

    Læg formen rundt om en rulle maskeringstape og tegn den af.
    Rul tapen op, så du kan klippe den aftegnede form ud.
    Sæt det udklippede stykke tape fast fra midten øverst på lampekuplen, langs siden og ned til undersiden af kuplens midte.
    Gentag trinene, til du har et passende antal stykker, og justér dem på lampen, til du er tilfreds.
    Tryk tapestykkerne godt fast og glat dem ud så meget som muligt.

  • 3

    Mal lampekuplen

    For at være helt sikker på, at malingen ikke smutter ind under tapen, kan du klarlakere lampen først. Følg instruktionerne på dåsen. Lad lakken tørre ordentligt.
    Spraymal hele lampekuplen med No Limit-sprayfarve på cirka 20 til 30 cm afstand. Spray helst udendørs eller i et velventileret lokale, for eksempel et værksted eller en garage. Lad malingen tørre ordentligt.
    Træk tapestykkerne af.
    Skrab forsigtigt eventuel maling væk, der er smuttet ind under tapen, med en lille knappenål.

  • 4

    Mal lampefoden

    Spraymal lampefoden med No Limit-sprayfarve på cirka 20 til 30 cm afstand. Spray helst udendørs eller i et velventileret lokale, for eksempel et værksted eller en garage. Lad farven tørre helt.

Flere krea-idéer
Trustpilot