Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav din egen julekalender

DIY

by Panduro

Lav din egen julekalender

Sæt en hel honningkageby op med søde kalenderposer! Brug naturfarvede papirposer, og tegn med en hvid, dækkende pen for at få poserne til at ligne små honningkagehuse. Vi synes, du skal fylde kalenderen med blandede overraskelser. Læg små julegaver i nogle poser, små stykker juleknas i nogle og sjove hobbyprojekter, I kan lave sammen, som for eksempel bage brunkager, i nogle poser.

Lav din egen julekalender

Sådan gør du

  • 1

    Fold overkanten af 24 papirposer lidt forskelligt ned. Husene, som du bagefter skal tegne, kommer til at se lidt forskellige ud.

  • 2

    Lad poserne ligge fladt, og tegn forsiden med en hvid Posca-pen. Tegn posen som et hus med forskellige detaljer som tagsten, dør og vinduer.

  • 3

    Giv poserne numre fra 1 til 24.

  • 4

    Sæt søde, små julemotiver i filt på poserne som dekoration.

  • 5

    Fyld poserne med små pakker, hilsener og lidt slik.

  • 6

    Sæt en lille, rød tøjklemme i toppen, og stil eller hæng hele julekalenderen op.

Flere krea-idéer
Trustpilot