Når det er tid til at pynte juletræet i den lille honningkageby, er der mange miniaturer, der gerne vil hjælpe. Egernet har taget flotte juletræskugler med og er i fuld gang med at hænge dem op i træet. Lillemusen har pakket julegaver ind og lægger dem på plads, indtil julemanden kommer. Der er mange færdige miniaturepakker at pynte med, eller man kan selv lave dem. I baggrunden skimtes det flotte, brunmalede honningkagehus af karton. Vinduerne er lavet af sammenlimede træpinde, som vi har malet hvide. På den flotte dobbeltdør har miniaturerne hængt to julekranse op i et stykke satinbånd. God jul fra miniaturernes verden!
Pynt grantræet med små dekorationsbær, som du limer fast.
Pak nogle julegaver ind i fint julepapir med bånd omkring.
Lav en hue med skygge til egernet af tubestrik og et stykke filt.
Mal et par træsko til egernet med sort hobbylak.
Lav julekranse af et stykke ståltråd og grønt mos, som du binder fast med blomstertråd.