Hvis du kan lide miniaturer, bøger og magiske verdener, er dette et projekt for dig! En book nook er et lille tredimensionelt diorama, som du placerer mellem bøgerne i en reol. Da du opbygger din søde miniverden inde i en æske, får scenen en dybde og en illusion af en hemmelig passage til en magisk verden midt blandt alle bøgerne.
Skær låget af papæsken. Stil æsken på højkant, og mal ydersiden med en mørk farve, og mal indersiden i brune, sorte og grønne nuancer for at danne en skovbaggrund.
Mal nissedøren i brune nuancer. Lim så nissedøren fast bagest inde i kassen.
Pensl hurtiglim på jorden frem til døren som en sti, og hæld sand eller glitter på.
Lim små grene, bark og sten fast ved stien. Lim derefter mos fast på jorden og oppe på grenene som trækroner.
Pluk og tør blade i en blomsterpresse. Det skal du gøre i forvejen, da det tager et par uger at tørre. Lim bladene fast ved siden af døren og stien sammen med lidt dekorative svampe.
Lav et lille hul over døren og ud på bagsiden af kassen. Stik derefter en LED-lyskæde ind gennem hullet, og lad kontakten være skjult på bagsiden af æsken. Placer derefter lyskæden rundt om i miljøet.
Placer små miniaturedyr hist og her omkring den magiske skovscene.
Placer din færdige book nook mellem bøgerne i en bogreol. Tænd lyskæden, og drøm dig væk til eventyrernes verden.