Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
På glatis

DIY

by Panduro

På glatis

Det er ikke let at holde balancen, når man har ben af garn... Lav en sød marionet ved at genanvende gamle toiletruller, som du alligevel har liggende. Det kan være lidt besværligt at få en god form på figuren, men det er bare at prøve sig frem. En marionet er både sjov at lave og at lege med, når den er færdig. Vores lille rådyr har vovet sig ud i vinterlandskabet og er klar til at lege i sneen og tage en tur på isen, selvfølgelig.

På glatis

Sådan gør du

  • 1

    Flet ben og hals af brunt garn. Bind for enderne.

  • 2

    Klip to stk. bomuldssnor (1,5 m).

  • 3

    Form et hoved af 2/3 af en toiletrulle. Lad en åbning stå foroven, og mal. Klip ører ud, som du maler og limer fast i åbningen. Sæt også en af bomuldssnorene ved hvert øre. Lav et lille hak bag på hovedet, hvor du kan sætte halsen fast. Fold åbningen til hovedet ned, og lim. Sæt øjne og næse på.

  • 4

    Sæt knuderne til benene fast i filtkugler, som du maler brune.

  • 5

    Mal en hel toiletrulle til kroppen. Klip så to hak (2 cm) i begge ender, og træk benene ind. Træk den anden bomuldssnor gennem rullen. Sæt halsen fast foran på kroppen. Fold åbningerne til kroppen sammen, og lim runde stykker fast for at dække hullet. Klip til og mal en hale, som du limer på.

  • 6

    Mal små, hvide prikker på ryg og bagdel.

  • 7

    Lim to blomsterpinde sammen til et kryds. Bind snorene fast i krydset, og lad figuren begive sig ud på isen.

Flere krea-idéer
Trustpilot