Giv en virkelig sød og unik gave til Valentinsdag eller lignende. Du syr et hjerte af papir, som bliver til en pose, du kan fylde med slik. Perfekt også som værtindegave.
Tip! Genbrug gammelt gavepapir eller papirrester, det gør heller ikke noget, hvis hjertet er lidt krøllet.
Vidste du, at vores transparente ark kan udskrives på printer? Udskriv en valgfri besked og et motiv på transparent papir.
Tegn formen af et hjerte på et stykke gavepapir. Klip derefter hjertet ud dobbelt på gavepapir og transparent papir. Hvis du vil have lidt sjovere kanter, kan du klippe med en mønstersaks.
Læg gavepapiret sammen med det transparente papir, og sy dem sammen langs yderkanten med en symaskine eller i hånden. Lad en åbning være i toppen af hjertet.
Læg indpakkede karameller, chokolade eller bolsjer i.
Sy sammen, eller brug dobbeltklæbende tape til at lukke åbningen foroven.