Er de ikke bare vildt søde? Lav små kort med figurer af Hama-perler til fødselsdagsgaver, julegaver eller til at sætte i blomsterbuketter. Kortene løfter dine gaver op på et nyt niveau, og du kan nemt tilpasse dem efter højtid eller årstid ved at variere figurer og tekst. Så fat perlerne og gå i gang!
Brug rørperler til at lære børnene klokken. Det er en sjov og pædagogisk leg først at lave sit eget ur i perler og derefter lære, hvad det viser. Ved at lære børnene at lave deres eget legetøj af perler stimulerer du deres læring, optræner finmotorikken og giver dem redskaber til logisk tænkning og problemløsning. Giv fantasien frit løb med farver og former!
Har du brug for et nyt vægur, men har du svært ved at finde noget, der passer til din stil? Med Hama-perler kan du lave et ur i dit helt eget design, som du ikke finder nogen andre steder. Vælg farve og form, som passer hjemme hos dig.
Hama-perler er bare fantastiske! Man kan lave ufattelig mange fantasifulde kreationer af dem. Prøv for eksempel med et tangram i perler. Dette traditionelle puslespil, der stammer fra Kina, består af syv former, som kan sættes sammen til en kvadrat eller en abstrakt figur afhængig af, hvordan du placerer brikkerne. De klassiske former stimulerer børns indlæring, finmotorik, logiske tænkning og problemløsningsevne. Det er ekstra sjovt at lave sit eget tangram i sine yndlingsfarver!
Lav påskekyllinger i perler, som kan hænges i påskeriset. Hama-perler hjælper børn med at træne finmotorikken, samtidig med at de er sjove at arbejde med. Lad hele familien hjælpes ad med at lave den fineste påskepynt. Giv fantasien frit spil!
Astronomi og rummet er megaspændende! Med perler og lidt fantasi kan børnene lave deres eget solsystem og samtidig lære mere om jordens nærmeste naboer. Begynd med at lægge perleplader med alle planeterne, og sæt så perler på tråden, så de danner hver planets navn. Og så er det bare om at hænge alle planeterne op på en rundstok og drømme sig bort til en fjern galakse!
Bliv din egen pizzabager med Hama-perler! Det er lige så sjovt at lave pizzastykkerne, som det er at lege med dem bagefter. Perfekt hobbyarbejde, som taler til børnenes fantasi, samtidig med at de kan træne deres finmotorik, når alle perlerne skal lægges på plads på perlepladen.
Hvem elsker ikke at spille spil? Og det bliver endnu sjovere, hvis man faktisk selv har lavet både spilleplade, brikker og terning. Med Hama-perler kan du bestemme præcis, hvilke farver du vil have på dit selvdesignede ludospil. Derefter kan du matche de forskellige startfelter med brikker i samme farve. Download skabelonen til terningen nedenfor.
Det kan være svært at kende forskel på højre og venstre. Men nu har vi løsningen, som gør det nemt for børn at lære det. Lav et perlearmbånd til højre håndled og et til venstre håndled med fine bogstavperler. Så kan børnene lære at stave til ordene og samtidig visuelt huske, hvilken hånd der er højre, og hvilken der er venstre. Selvfølgelig er alle vores børneperler testet og godkendt til børn.
Byd foråret og lyset velkommen med farvestrålende fugle af Hama-perler! Her har vi brugt de mindste rørperler fra Hama. Med Hama Mini-perler kan du lægge detaljerede motiver i mange fine farver. Disse bedårende perlemotiver er også perfekte som påskepynt. Hæng fuglene op i påskeriset eller på en flot gren fra haven.
Det er sjovt både at spille spil og lave puslespil! Med Hama-perler kan børnene lave deres egne spil, samtidig med at de træner logisk tænkning og finmotorik. Det er både sjovt og nemt at arbejde med perler, og det bedste er, at man selv kan bestemme helt præcis, hvordan spillet eller puslespillet skal se ud. Vælg, om figurerne skal have forskellige farver, og om der skal være rammer omkring hvert felt. Så er det bare at bygge perleblokkene sammen i uendelige kombinationer!
Det er altid sjovt at lægge perler, og de behøver ikke nødvendigvis lægges på en plade. Hama-perler er også perfekte til andre sjove hobbyarbejder. Med rørperler og lidt tråd kan børnene lave deres egne fine halskæder i alle regnbuens farver, samtidig med at de træner deres fingerfærdighed.
Intet er umuligt med rørperler fra Hama, og du kan lave utrolig mange sjove ting af dem. Lav en yndig sløjfehårbøjle med sorte og lilla perler, som du bukker lidt til en fin form. Enkelt, unikt og virkelig fint!
Hvad er din superkraft? Lav sjove, kreative projekter sammen med børnene! Med piberensere og perler kan alle i familien lave deres egen superheltefigur. Perler er desuden perfekte til at træne finmotorikken. Lav dig selv som superhelt, eller find på små, nye personligheder. Det er bare at bruge fantasien og se, hvilke fantastiske figurer, der opstår.
Hvem kan finde vej i din labyrint? Med Hama-perler kan børnene lave deres egen version af et klassisk labyrintspil, samtidig med at de træner finmotorikken. Tænk på, at alle veje skal være brede nok til, at en kugle eller perle kan rulle igennem. Vores veje er to Hama-perler brede. Og så skal du bare prøve at balancere kuglen fra start til mål, uden at den triller af pladen. Klar, parat, spil!
Det er sjovt at spille spil! Med Hama-perler kan børnene lave deres eget kryds og bolle-spil, samtidig med at de træner finmotorikken. Det er både sjovt og nemt at arbejde med perler, og det bedste er, at man selv kan bestemme helt præcis, hvordan spillet skal se ud. Vi har for eksempel valgt at lave vores spillebrikker som blomster, men man kan lige så godt lave ringe, hjerter, kryds eller noget andet sjovt. Derefter er det bare at gå i gang med at spille!
Idé til sjovt og nemt hobbyarbejde for børn! For lidt mindre børn kan det være lettere at trække Pony Bead-perlerne på, fordi de har større huller end normalstore rørperler. At trække perler på snor er desuden en perfekt måde at træne finmotorikken på! Form eventuelt briller af en tynd piberenser, hvis I også vil lave søde brilleslanger.
Lav dit eget alfabet af Hama-perler! Træn finmotorikken samtidig med at du lærer bogstaverne - perfekt hobbyarbejde som forener kreativitet og indlæring. Det er sjovt både at lave sine egne bogstaver og senere danne ord af dem. Bogstaverne kan for eksempel bruges som navneskilt på døren til børneværelset som en sjov påmindelse om, hvordan navnene staves.
Giv et armbånd, du selv har lavet, til en du holder af! Måske et venskabsarmbånd til den bedste ven i hans eller hendes favoritfarver. Eller lav et eller flere til dig selv. Hama har et stort udvalg af rørperler i forskellige farver og nuancer for enhver smag. Der er en masse at vælge imellem, så du kan lave personlige armbånd efter stil og humør. Skriv et navn, et ord eller et budskab med bogstavperler, det gør armbåndet endnu mere unikt. Sjovt og nemt kreaprojekt, hvor barnet kan træne sine fingerfærdigheder.
Pynt hårbøjlen med det fineste perlemønster. Bind først et satinbånd om hele hårbøjlen, og sæt det fast med lim i hver ende. Læg derefter rørperler i de farve, du kan lide, i et fint mønster - de bliver smeltet sammen senere. Bed en voksen om at hjælpe dig med at smelte perlerne med et strygejern. I skal lægge et stykke strygepapir mellem perlerne og strygejernet, inden I stryger (I kan også bruge bagepapir, men det brænder nemmere fast i perlerne). Ved bomuldsvarme vil perlerne smelte tilpas meget efter nogle få sekunder. Lad perlemotivet køle lidt af, men løft det af stiftpladen, inden det bliver helt koldt og stift. Læg motivet på hårbøjlen, hvor du vil have det, og form det med hænderne - hold fast, indtil motivet er kølet helt af. Motivet har nu taget form efter hårbøjlen og kan nemt sættes fast med en limpistol. Du kan også bruge almindelig hobbylim, men det tager bare lidt længere tid om at tørre.