Klassiske rørperler er altid sjove, men i stedet for bare at lave flade perleplader kan du forme perlerne til farvestrålende blomster. Download skabelonen, og læg perleplader i forskellige farver som på billedet, eller find på dine egne fantasiblomster. Se filmen, og følg trinnene nedenfor.
Download blomsterskabelonen.
Læg skabelonen til den store blomst under en transparent sekskantet perleplade, og læg perler efter skabelonen.
Form blomsten ved at lægge den strøgne perleplade i et æggebæger, og pres den ned med en trækugle. Husk, at perlerne bliver meget varme, så vær forsigtig. Vend så blomsten med bunden i vejret, så bladene ikke falder for meget sammen. Lad det køle af.
Lav blomstens midterparti med perler. Stryg det derefter på samme måde som den store blomst.
Lim midten fast i den ene ende af en blomstertråd. Træk blomsten på tråden, og sæt den fast med lim.
Lav de grønne blade med perler, stryg på begge sider og bøj den ønskede form.
Træk til sidst bladene på stilken, og sæt dem fast med lim.