Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav dit eget farvestrålende skakspil

DIY

by Panduro

Lav dit eget farvestrålende skakspil

Hvem har besluttet, at skak altid skal være sort-hvidt? Ikke os i hvert fald! Lav dit eget muntre skakspil af perler med rørperler, trækugler, lidt farve og fantasi. Så får du et farvestrålende skakspil, der både er sjovt at lave og at spille med.

Vil du lave flere spil af perler

Lav dit eget farvestrålende skakspil

Sådan gør du

  • 1

    Saml fire perleplader, der kan bygges sammen, til én stor, kvadratisk perleplade.

  • 2

    Læg rørperler til skakbrættet i valgfri farver. Et skakbræt består i alt af 64 firkanter, og det betyder, at brættet skal være 8 x 8 firkanter stort. Lad hver firkant være 8 x 8 perler stor, og læg en ramme omkring hele skakbrættet med 2 perler i bredden. Traditionelt er hver anden firkant hvid og hver anden sort på et skakbræt, men her kan du være lige så kreativ, du vil, og vælge dine yndlingsfarver. Tip: Lad hver anden firkant have samme farve over hele skakbrættet, så er det nemmere at holde styr på trinnene, når I spiller bagefter. Vi har lavet hver anden firkant klassisk hvid og hver anden i forskellige nuancer af blåt med en overgang fra lyst til mørkt.

  • 3

    Læg et stykke strygepapir over perlerne, og stryg skakbrættet sammen. Lad perlerne køle af under pres. Se filmen under billedet for at se, hvordan du stryger dine rørperler.

  • 4

    Kontroller, at alle perlerne er smeltet sammen, og vend så hele den sammenbyggede perleplade om. Fjern stiftpladerne, og stryg perlerne på den anden side med strygepapir imellem. Lad det køle af under pres.

  • 5

    Lim trækugler sammen med træknapper, så du får 8 bønder til hver side. Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varme.

  • 6

    Mal trækroppe til 2 konger, 2 dronninger, 4 springere, 4 løbere og 4 tårne. Voksne kan male med hobbylak, men til børn, der maler selv, anbefaler vi hobbymaling.

  • 7

    Dekorer skakbrikkerne med øjne, kroner og perler, som du limer fast.

  • 8

    Stil de fantasifulde skakbrikker op, og giv din modstander en udfordring, til der bliver skakmat.

Flere krea-idéer
Trustpilot