Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Produktet er nu i din varekurven

Varekurv

Adventsstjerne af papirposer

DIY

by Panduro

Adventsstjerne af papirposer

En strålende stjerne! Det er nemt selv at lave papirstjerner med papirposer. Med denne teknik kan du nemt lave flotte papirstjerner til at julepynte vinduerne. Sådan laver du din egen papirstjerne: Du skal bruge mellem 8 og 12 poser afhængig af, hvor tæt du ønsker, stjernen skal være. Prøv dig frem, når du laver skabelonen, så du får den form, du ønsker, før du klipper alle poserne til. Fold posen ud og kontroller, at du er tilfreds med resultatet. Lim poserne sammen, når du har klippet dem alle efter skabelonen. Klip med en mønstersaks, hvis du vil variere udseendet i kanten af stjernen.

Bemærk: Brug en batteridrevet LED-pære, hvis du vil have en lyskilde i stjernen. Lad aldrig stjernen stå uden opsyn med en lyskilde i.

Adventsstjerne af papirposer

Sådan gør du

  • 1

    Lav først en skabelon af en pose. Fold posen dobbelt i længden, og klip den ønskede form på spidsen. Klip også små hakker eller mønstre på posens langsider. Pas på, du ikke klipper for langt ind mod midten.

  • 2

    Hvis du vil have plads til en lyskilde (NB: batteridrevet LED) i midten af stjernen, klipper du et hak i posens bund.

  • 3

    Klip yderligere 7 til 11 poser efter skabelonen. Fold alle poserne ud.

  • 4

    Påfør lim fra bunden til spidsen på en pose. Læg den næste pose ovenpå og tryk til. Gentag, til du har limet alle poserne fast.

  • 5

    Åbn hele bundtet som en rund vifte og fæst med en clips. Når julen er slut, kan stjernen foldes sammen igen.

Flere krea-idéer
Trustpilot