Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Lav dit eget Ludospil

DIY

by Panduro

Lav dit eget Ludospil

Hvem elsker ikke at spille spil? Og det bliver endnu sjovere, hvis man faktisk selv har lavet både spilleplade, brikker og terning. Med rørperler kan du bestemme præcis, hvilke farver du vil have på dit selvdesignede ludospil. Derefter kan du matche de forskellige startfelter med brikker i samme farve. Download skabelonen til terningen nedenfor.

Lav dit eget Ludospil

Sådan gør du

  • 1

    Saml fire perleplader, der kan bygges sammen, til én stor, kvadratisk perleplade.

  • 2

    Læg perler til en ludo-spilleplade. 4 store ringe i forskellige farver til startfelter, et kors med 3 mindre ringe i bredden og 11 i længden til selve spillepladen. Læg perler efter billedet. Lav eventuelt skygger i en mørkere nuance på den ene side af alle ringene. Den omgivende spiloverflade dækker du med hvide perler og en ramme i gråt.

  • 3

    Læg et stykke strygepapir over perlerne, og stryg spillepladen sammen. Vend spillepladen, og stryg på den anden side med strygepapir imellem, så pladen holder godt sammen. Lad spillepladen køle af under pres. Du kan for eksempel lægge en tung bog oven på perlerne. Se videoen under billedet for at se, hvordan du stryger dine rørperler.

  • 4

    Download beskrivelsen nedenfor, og læg perler til terningstal efter skabelonen. Stryg perlerne, lad dem køle af under pres, og samle dem til en terning.

  • 5

    Mal 4 brikker til hver spiller i en farve, som matcher de forskellige startfelter på spillepladen.

Flere krea-idéer
Trustpilot