Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Vi leverer så hurtigt vi kan, men lige nu kan det tage lidt længere tid end normalt.
Lav en topstjerne i crepepapir
diy logo

Lav en topstjerne i crepepapir

Pynt juletræet med et ægte smykke til jul! Denne klassiske papirstjerne laves af skønt, sprødt crepepapir. Vi har valgt et crepepapir, som har en sølvfarvet og en mørkeblå side, så du kan variere stjernens udseende blot ved at vende papiret.

Vil du lave mere til jul?

Lav en topstjerne i crepepapir

Sådan gør du

  • 1

    Klip to strimler crepepapir på 30 x 10 cm.

  • 2

    Klip spidser op langs den ene langside på begge strimler. Fold begge strimler som en harmonika fra kortside til kortside. Lim derefter stykkerne sammen i den ene korte side.

  • 3

    Tråd en nål, og sy langs kanten, der ikke har klippede spidser. Træk i tråden, så papiret trækkes sammen til en cirkelformet stjerne. Bind tråden sammen, og lim lidt på midten. Lav en tilsvarende stjerne.

  • 4

    Klip en cirkel ud på cirka 10 cm i diameter i karton. Lim kartoncirkelen fast på bagsiden af den ene crepepapirstjerne. Vi har ladet den blå side være omme bagved.

  • 5

    Sno en elefanttråd omkring en tykkere pen, for eksempel en Posca- eller Limitless-pen. Lad 10 cm i den ene ende af tråden være lige. (Den snoede del skal sættes fast i toppen af træet.) Lim den lige del fast på kartoncirkelen, og lim så den anden crepepapirsstjerne fast ovenpå med sølvsiden udad.

  • 6

    Klip en strimmel crepepapir ud på 30 x 4 cm. Træk strimlen sammen til en cirkel, og lim den fast oven på den store sølvstjerne med den blå side udad.

  • 7

    Klip endnu en strimmel crepepapir ud på 30 x 4 cm. Klip spidser op langs den ene langside. Træk strimlen sammen til en cirkel med spidserne udad. Lim cirklen fast på den blå cirkel med sølvsiden udad.

  • 8

    Sæt små dekorationssten fast midt på stjernen og lidt rundt om.

  • 9

    Gentag trin 6-8, hvis du ønsker, at stjernen skal se ens ud på begge sider.

  • 10

    Bind din smukke topstjerne fast på juletræets top ved hjælp af den snoede elefanttråd.

Flere krea-idéer
Trustpilot