Lav bløde, uldne garnæg til påskepynten! Med pomponværktøjet bliver det nemt at lave garnbolde. Det går meget hurtigere end at klippe kartoncirkler ud. Og så skal formen bare klippes til for at forvandle pomponerne til farvestrålende påskeæg.
Lav en garnbold ved hjælp af pomponværktøjet. Start med at vikle garn i én farve og skift til en anden farve efter nogle omgange. Fortsæt med at skifte mellem farverne for at få fint plettede æg. I filmen kan du se, hvordan du laver en pompon med pomponværktøjet.
Red garntrådene med en tæt kam, så garnbolden bliver tyk og tæt.
Form bolden til et æg ved at klippe enderne til med en skarp saks. Men lad tråden, du har knyttet pomponen med, blive siddende.
Tip! Hold bolden i hånden og kast den, som du ville gøre med en terning. Så lægger enderne sig udad, så du lettere kan formklippe.
Bind et fint bånd i bindetråden i toppen af ægget. Bind en sløjfe af båndet og derefter en løkke, så du kan hænge ægget op. Nu kan du klippe bindetråden af.