Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Bestil senest den 18/12 for levering inden jul.
Pouring på papæg

DIY

by Panduro

Pouring på papæg

Giv dine papæg et unikt look med den trendy pouring-teknik. Perfekte som værtindegave til påske eller som dekoration. Vi har anvendt Hobbylak, som er nem at bruge. Til æggene på billedet har vi brugt Hobbylak Gloss (basic, lilac, purple, yellow, fairypink & white), men du vælger selv farver efter din personlige stil. Du skal også bruge et delbart papæg, ispinde til at røre rundt med og maskeringstape. Sådan gør du: Dæk arbejdsoverfladen med plast, sæt maskeringstape nederst på det halve papæg med den smalle, hvide kant. Det kan nemlig blive svært at lukke ægget, hvis der kommer et tykt malingslag. TIP! Grundmal først ægget med én farve, som dækker det hele. Læg ægget over et omvendt plastikkrus, så ægget "svæver", og malingen kan løbe over kanterne. Hæld derefter en farve op pr. krus, dryp vand i hvert krus og rør rundt. Malingen skal netop kunne løbe af ispinden, så er den perfekt. Tag derefter et nyt, tomt plastikkrus og hæld de forskellige farver skiftevis ned i dette krus for at få det flotteste resultat. MEN! NU MÅ DU IKKE RØRE RUNDT! Hæld så halvdelen af malingen ud over den ene halvdel af ægget og resten ud over den anden halvdel. Hvis du ikke har grundmalet ægget, kan du forsigtigt trække farven ned med en pensel, hvor den ikke er løbet ned, så den dækker hele ægget. Når du er færdig, skal æggehalvdelene hvile i cirka et døgn, før du kan trække maskeringstapen af og fylde dem med en masse lækre ting.

Pouring på papæg

Sådan gør du

  • 1

    Hæld én farve op i hver sit krus. Ca. 1-1,5 spsk. maling, brug 4-5 farver og et plastikkrus til hver farve.

  • 2

    Dryp vand i hvert farvekrus og rør rundt. Farven skal lige kunne løbe af ispinden.

  • 3

    Tag et tomt plastikkrus og hæld de forskellige farver i, gerne skiftevis ad flere omgange. RØR IKKE RUNDT!

  • 4

    Hæld halvdelen af malingen over det ene halve papæg og resten over den anden halvdel.

  • 5

    Lad dem ligge og tørre et døgn, inden du trækker maskeringstapen af og bruger ægget.

Flere krea-idéer
Trustpilot