Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Sy et par kaninører

DIY

by Panduro

Sy et par kaninører

Hopla - hvem kan modstå en sød kanin? Disse kaninører er nemme at lave og bliver så søde til alle børn, som elsker at klæde sig ud.

Sy et par kaninører

Sådan gør du

  • 1

    Download skabelonen til kaninørerne.

  • 2

    Sno hvidt satinbånd omkring en hårbøjle. Begynd med at lime satinbåndet fast i den ene ende af hårbøjlen, og sno det hele vejen til den anden ende, hvor du sætter det fast med lim.

  • 3

    Fold hvidt bomuldsstof dobbelt. Læg skabelonen til øret ovenpå, og klip ud. Klip derefter et stykke ud magen til. Fold stofstykkerne ud, og læg dem dobbelt.

  • 4

    Klip den lille skabelon ud på et stykke vlieseline.

  • 5

    Læg vlieseline på bomuldsstoffet, og stryg det fast i det øverste stykke stof efter anvisningerne på vlieselinen.

  • 6

    Sy stofstykkerne sammen med en lige søm på symaskine, eller sy dem sammen i hånden. Begynd 5 cm fra midten mellem ørerne, og sy dem sammen langs kanten med 0,5 cm sømrum hele vejen rundt om ørernes kant, til der er 10 cm tilbage fra der, hvor du startede.

  • 7

    Fold stofstykket ud, så vlieselinen havner på indersiden. Stryg stofstykket fladt, og sy åbningen sammen.

  • 8

    Bind ørerne fast omkring hårbøjlen.

  • 9

    Stik aluminiumstråd ind i det ene øres spids, enten i sømmen eller ved at lave et lille snit i stoffet. Lad aluminiumstråden følge ørets inderside ned til knuden omkring hårbøjlen. Før tråden ud og før den under knuden og ind i næste øre. Før tråden op til spidsen af det andet øre. Du har nu en aluminiumstråd, der løber fra spidsen af det ene øre til den anden. Form en lille bøjning på aluminiumstrådens ender med fingrene fra ydersiden, så tråden bukker i toppen af ørerne. Nu kan du forme ørerne præcis, som du vil have dem!

  • 10

    Lim dem fast under knuden, så ørerne sidder godt fast på hårbøjlen.

Flere krea-idéer
Trustpilot